Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter
August 2007
Færre filialer - flere udlån
Nedlæg biblioteksfilialer og få flere lånere. Det er den overraskende konklusion på Søndag Aftens analyse af 43 kommuners bibliotekslukninger fra 2003 til 2006.
Fra 2003 til 2006 nedlagde kommunerne 65 folkebiblioteker. I de 43 kommuner, hvor
man ændrede antallet biblioteksfilialer steg udlånet, hvorimod
udlånstallet samlet set faldt i de kommuner, som ikke ændrede
biblioteksstruktur. Det er den - noget overraskende - konklusion
af Søndag Aftens analyse af biblioteksstatistikkerne fra 2003
og 2006.
I 43 kommuner ændredes biblioteksstrukturen i perioden 2003 til 2006, således at antallet filialer i kommunen blev ændret. Nogle kommuner fik flere biblioteker (typisk som konsekvens af nyt mellemkommunalt samarbejde), men de fleste kommuner skar i antallet biblioteksfilialer. Samlet set forsvandt 65 biblioteker i løbet af de tre år.
Trods dette voldsomme fald i antallet betjeningssteder lykkedes
det for kommunerne som helhed at øge udlånet. Fra 2003 til
2006 øgedes bibliotekernes udlån med 2,6% i de kommuner, der
ændrede filialsammensætning. I landets øvrige kommuner faldt
det samlede udlån med 0,8%.
I de 43 kommuner med ændret biblioteksstruktur faldt bogudlånet med 1,1%. I resten af landet faldt bogudlånet i samme periode med 2,6%. Det er således de nye medier, især musikken, som har sikret at det samlede udlån faktisk steg i de 43 kommuner, en periode hvor folkebibliotekerne som helhed kun lige holdt skansen.
Bibliotekslukninger koster tilsyneladende ikke på udlånskontoen.
Samme spareniveau som resten af landet
I løbende priser steg biblioteksudgifterne i de 43 kommuner med 7,0%, hvorimod
bogindkøbet faldt med 1,8%. Den generelle pris- og lønregulering
var ifølge KL's opgørelser ca. 10% fra 2003 til 2006. Målt
i faste priser har de 43 kommuner således sparet 3%. De kommuner
som ikke ændrede i biblioteksstrukturen havde en udgiftsstigning
fra 2003 til 2006 på 7,4% målt i løbende priser. Der er således
ikke væsentlig forskel på niveauet for besparelser mellem
de kommuner, som lukker filialer og de, som ikke ændrer struktur.
Besøgstallene faldt med 7% i de 43 kommuner, der ændrede struktur,
hvorimod besøgstallene faldt med hele 13% i resten af landets
kommuner. De 43 kommuner mistede 3,7% aktive lånere, hvorimod
resten af landet kun mistede 1,0%. Denne forskel kan forklares
med, at de bibliotekskommuner, der ændrede struktur, mistede
6,6% lånere fra andre kommuner, hvorimod de kommuner, der
ikke ændrede struktur, forøgede antallet lånere fra andre
kommuner med 11,5%. Logikken i dette er, at en del lånere,
som har mistet deres gamle bibliotek, som erstatning er blevet
aktive brugere af biblioteker i helt andre kommuner.
Naturligvis er den samlede åbningstid på bibliotekerne faldet i de kommuner, som har lukket biblioteker. De samlede åbningstider faldt med 11,5% i disse kommuner. I resten af landets kommuner steg åbningstiderne med 0,1%. Det fald i bibliotekernes åbningstider, som statistikken viser, kan altså entydigt forklares med bibliotekslukninger.
Personale fastholdes
Bibliotekslukningerne har været gavnlige for personalet på bibliotekerne. De kommuner,
som har ændret biblioteksstruktur, har mindsket personaleandelen
med 5,3%, hvorimod resten af landets kommuner har reduceret
personalet med 6,9%. Andelen af bibliotekarer er kun faldet
med 2,1% i kommuner med strukturændringer, hvorimod bibliotekarmængden
er faldet med 3,4% i resten af landets kommuner.
De ændringer i biblioteksstruktur, som har fundet sted, har således været med til at sikre fastholdelse af personale, brugere og udlån.
Søndag Aftens analyse af bibliotekernes ændringer er baseret på Biblioteksstyrelsens årlige biblioteksstatistik 2003 og 2006 og de rådata som samtidig offentliggøres af Biblioteksstyrelsen.
